Det omdiskuterede radioaktive affald fra Risø er et skridt tættere på at finde sit hvilested.
Tidligere onsdag blev det offentliggjort, at i alt seks områder fordelt på fem kommuner er i spil. Og det er har samtlige kommuners borgmestre op af stolen.
Men hvis de håber, deres klagesang når hele vejen til toppen af det politiske system, må de væbne sig med tålmodighed. En dialog med indenrigsminister Bertel Haarder (V) har nemlig lange udsigter.
- Jeg vil tage det i den rigtige rækkefølge, siger Bertel Haarder.
- Når vi når frem til den endelige kommune, vil den møde total villighed til dialog om hvad som helst, men lige nu er mit fokus at sikre enstemmighed blandt folketingets 179 medlemmer i Folketinget.
De seks udvalgte områder er Thise og Skive Vest i Skive Kommune, Østermarie på Bornholm, i Rødbyhavn i Lolland Kommune, Kertinge Mark i Kerteminde Kommune og Hvidbjerg i Struer Kommune.
Områderne er nøje udvalgt på baggrund af en geologisk vurdering, hensynet til drikkevandet og risikoen for jordskælv - og risikoen for udslip er ifølge de foreløbige undersøgelser minimal.
Alligevel viser en rundringning til samtlige de berørte kommuner entydigt, at ingen er umiddelbart klar til at lægge undergrund til affaldet.
- De fem kommuner var ikke med til dagens gennemgang, og derfor har de for en sikkerheds skyld meldt fra, men jeg er helt sikker på, at vi nok skal finde en løsning. Det er en national opgave, vi ikke kan løbe fra, siger Haarder.
Han tilføjer dog, at man vil undersøge muligheden for at sende 233 kilo affald, som udgør den farligste del, til et udenlandsk depot.
- Det vil jo i nogen grad ændre den opgave, vi har, for vi vil måske kunne undgå den dybe boring, der skal til. Men det er nok ikke så let, siger Bertel Haarder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde