Hackere angriber virksomheder for at tjene på kryptovaluta
Den største globale cybertrussel mod virksomheder lige nu er kryptomining, hvor hackere bruger virksomheders servere til at overføre digital valuta såsom Bitcoins. Foto: Scanpix/Lars Hagberg/arkiv
Scanpix/Lars Hagberg/arkiv
Fire ud af ti virksomheder er på en måned blevet ramt af cyberangreb, hvor hackere vil tjene på kryptovaluta.
Den sidste måned har den type cyberangreb, der kaldes kryptomining, ramt 42 procent af alle virksomheder på verdensplan.
Det er dermed den største globale cybertrussel mod virksomheder lige nu, viser en ny undersøgelse fra IT-sikkerhedsvirksomheden Check Point.
Angrebene fungerer sådan, at kriminelle bagmænd hacker sig vej ind på en virksomheds servere. Formålet er, at bruge deres computerkraft til at lave transaktioner med digitale kryptovaluta som eksempelvis Bitcoins.
For hver transaktion tjener hackerne nemlig en procentdel af det beløb, der overføres.
Samtidig betaler den intetanende virksomhed for de mange ressourcer, overførslen kræver. Det giver et stort ressourcetab for de virksomheder, det går ud over, i form af langsommere IT-udstyr og forhøjet strømforbrug.
- Denne type angreb er steget, fordi kryptovalutamarkedet har været i vækst og er blevet hypet det seneste år. De kriminelle bagmænd søger hele tiden nye veje til at tjene penge, og her har de fundet en oplagt mulighed, siger Jan Johannsen, nordisk sikkerhedschef hos Check Point.
- Med denne type cyberangreb kan bagmændene få virksomhederne til at betale alle omkostningerne, mens de stille og roligt kan tjene penge på transaktionerne.
Kryptovaluta er digital valuta, der styres decentralt. Valutaen findes kun digitalt i en digital bankbog, som hele tiden ajourføres og kopieres på computere over hele verden. Hver transaktion kræver megen computerkraft og tunge matematiske algoritmer.
- Det handler om for virksomhederne at blive klar over, at det her er en trussel mod deres forretning. Ligesom med alle andre cyberangreb kræver det, at man opdager hackerne, når de er på vej ind. Eller anskaffer sig teknologi til at få dem ud igen, siger Jan Johannsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned