For under to år siden blev 10 infanterikampkøretøjer sendt til Afghanistan. Køretøjerne er hærens nyeste maskine, og så sent som i september blev de rost som "meget stabile" på forsvarets hjemmeside.
Men ifølge Radio24syv har kun to køretøjer kunnet køre i det meste af oktober.
- Det er generelt frustrerende for soldaterne, når deres udstyr ikke virker, siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel og Korporalforening.
Soldaterne har i stedet måttet bruge køretøjer, der ikke har samme kampstyrke eller minesikkerhed, fortæller kilder i Afghanistan til Radio24syv.
Tre køretøjer er blevet skadet så voldsomt af brand og miner, at forsvaret i sommer besluttede, at soldaterne kun skal råde over syv køretøjer. Af dem har tre fået ødelagt deres elektroniske udstyr i varmen. De har nu i flere måneder ventet på reservedele.
I det meste af oktober var yderligere to køretøjer ramt af defekt og måtte på værksted. Derfor havde soldaterne kun to køretøjer til rådighed.
Men problemerne kunne have været undgået, hvis forsvaret havde gjort, som mekanikere i to omgange advarede om.
Først i februar og igen i juni skriver mekanikerne i en rapport om, at køretøjerne vil bryde sammen, fordi de bliver alt, alt for varme.
I rapporten fra juni står blandt andet, at "60 procent af bilerne er i en så ringe stand", at "de elektroniske systemer fejler, fordi kølingen ikke er tilstrækkelig".
Den advarsel har forsvaret ikke gjort noget ved.
- Det er vigtigt at lytte til folkene på jorden. Vi vil altid presse på, at der er god dialog. Hvordan den har været i denne sag, det ved jeg ikke, siger Flemming Vinther.
Soldaterne havde for en uge siden fire køretøjer i drift, men kilder fortæller til Radio24syv, at yderligere to køretøjer er på vej til reparation, fordi de skal have ny motor.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde