Hakket svinekød tilbagekaldes efter fund af plast
Hakket svinekød solgt i Meny, Spar, Min Købmand og Kiwi tilbagekaldes. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Der er fundet blødt plast med metalbagsider i pakker med hakket svinekød. Danish Crown kalder kødet tilbage.
Slagterikoncernen Danish Crown tilbagekalder flere pakker hakket svinekød. Det sker, fordi der er fundet små stykker blødt, blåt plast med en metalbagside i en pakke med pakkedatoen 4. oktober i år.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Kødet, der tilbagekaldes, er solgt i Meny-, Spar-, Min Købmand- og Kiwi-butikker.
Det drejer sig om pakker på omkring et kilo hakket svinekød med et fedtindhold på mellem 7 og 12 procent fedt.
Alt det tilbagekaldte kød har sidste anvendelsesdato 13. oktober i år.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt det pågældende kød, til at smide det ud eller levere det tilbage til butikkerne, hvor det er købt.
Indholdet af plastik i kødet gør det uegnet til at indtage, skriver Fødevarestyrelsen, som begrundelse for at kødet nu er tilbagekaldt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde