De danske leverandører af halm er ikke tilfredse med regeringens bebudede klimavenlige fremtid med energiforsyning gennem biomasse importeret fra Baltikum, Rusland og Canada.
Foreningen Danske Halmleverandører er utilfredse med, at halmen tilsyneladende skal udfases, fremgår det af Landbrugsavisen.
I foreningen vækker det harme, at kraftværkerne i 2020 kun skal fyre med tre procent halm mod fem procent i år.
- Vi har netop lagt op til, at der kunne produceres 2,4 millioner ton mere halm på dansk jord, noget der kunne spare klimaet op mod 300 millioner ton CO2-udledning, siger formand Hans Stougaard.
Han har netop haft foretræde i Folketingets energipolitiske udvalg, hvor han fremlagde, at halm, trods øgede omkostninger på værkerne, er den bedste løsning på klimadebatten, idet transporten af træpiller fra Baltikum og Canada forurener, samt at danske arbejdspladser går tabt, hvis halm ikke udnyttes.
- Jeg synes, det vil være meget trist at stå i marken med halm til knæene og se canadisk røg stige op fra værkets skorsten. Det er en meget uheldig udvikling, at halmen udfases og man siger faktisk, at det gider man ikke røre ved i Danmark, siger Hans Stougaard til Landbrugsavisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned