Halsnæs Kommune lukker asylcenter: 600 skal flyttes
Halsnæs Kommune besluttede torsdag at lukke asylcentret i Auderød ved udgangen af september som planlagt.
Asylcentret i Auderød i Nordsjælland lukker ved udgangen af september som planlagt. Dermed skal Udlændingestyrelsen ud og finde alternative indkvarteringsmuligheder til de cirka 600 asylansøgere fra centret.
Halsnæs Kommune har på et byrådsmøde torsdag aften således afvist Udlændingestyrelsens anmodning om at forlænge aftalen om brugen af Auderødlejren til midlertidig indkvartering af asylansøgere frem til marts næste år.
Forslaget om at afvise Udlændingestyrelsens anmodning var stillet af byrådsmedlem Ole S. Nielsen (DF) og blev vedtaget med stemmerne 11 mod 10.
På grund af et helt ekstraordinært behov for at skaffe indkvartering til asylansøgere ville Udlændingestyrelsen forlænge aftalen med Halsnæs Kommune om benyttelse af lejrens bygninger frem til udgangen af marts 2015.
Byrådssalens røde blok bestående af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten talte imod en afvisning af forslaget og hæftede sig særligt ved, at en halvårlig forlængelse ikke ville få betydning for kommunens fremtidige intentioner om at udnytte arealet omkring det nuværende asylcenter.
Det er Røde Kors, der på vegne af Udlændingestyrelsen har drevet asylcentret siden marts 2010. Auderødlejren er en tidligere kaserne, som husede Søværnets Grundskole frem til dets lukning i 2007.
Alene i juli er der indrejst 1700 asylansøgere i Danmark mod forventet 550. Ifølge Jyllands-Posten er der i september kommet over 100 asylansøgere om dagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned