Halvdelen af unge går glip af oplevelser på grund af for meget alkohol

Alkohol er ofte et centralt element i det sociale samvær blandt unge. Til fredagsbarer og fester er der lagt i kakkelovnen til uforglemmelige aftener på dansegulvet, men for nogle unge ender aftenen i stedet med hovedet i toilettet eller i en taxa hjem, før klokken har ramt midnat.

Over halvdelen af unge i alderen 18 til 24 år har oplevet at gå glip af noget, de havde glædet sig til - som for eksempel en koncert eller en fest - fordi de havde drukket for meget alkohol og derfor gik kold, blev dårlig eller fik blackout.

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Undersøgelsen er lavet i forbindelse med kampagnen "Fuld af liv", der har til formål at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge.

Ud over sociale konsekvenser har et forhøjet alkoholforbrug også mange konsekvenser for helbredet. På længere sigt øger alkohol risikoen for en række sygdomme, herunder kræft.

Projektchef ved Kræftens Bekæmpelse Peter Dalum fortæller, at der blandt de unge er opstået en myte om, at man skal drikke meget for at have det sjovt og komme andre mennesker ved.

- Vi har fået skabt en fortælling om, at den eneste måde, man kan have sjove oplevelser på, er ved at drikke rigtig meget alkohol. I virkeligheden er der nok flere, der har det sjovt, når de har et mere moderat alkoholforbrug, siger han.

25-årige Freja Sønnichsen har været til mange fester, og hun har været fuld en masse gange. Når hun tænker over, hvilke fester der var gode, var det dem, hvor hun hverken var "mega stiv" eller blev dårlig og måtte tage hjem.

Derfor har hun valgt at drikke mindre alkohol. Men det er ikke efter et stringent regelsæt, og hun holder sig heller ikke fra fester eller druk.

- Det er en refleksion over, om jeg egentlig har lyst til en øl, eller om den bare bliver stillet foran mig. Så inden jeg tager næste genstand, tænker jeg over, hvor fuld jeg er, og om jeg har lyst til at være mere fuld, siger hun.

Freja Sønnichsen har også oplevet, at hun dagen efter en fest ville ønske, at hun havde drukket mindre. Det er aftener, hvor hun efterfølgende langt hellere ville have været en del af festen end at have drukket de ekstra genstande.

- Jeg kunne sagtens have haft det lige så fedt med tre glas vin færre, men jeg tænkte bare ikke over det, og så blev jeg for fuld. Så blev den aften ligesom ødelagt, siger hun.

Moralske tømmermænd er et kendt fænomen blandt de unge. Undersøgelsen viser også, at 79 procent af de 18-24-årige har oplevet at have været så fulde, at de næste dag ville ønske, at de havde drukket mindre.

Ifølge Peter Dalum vidner det om en alkoholkultur, der er meget fuldskabsorienteret.

Danske unge har europarekord i druk. Blandt de 15-16-årige er der 40 procent, der har været fulde inden for den seneste måned. Det europæiske gennemsnit ligger på 13 procent.

Peter Dalum peger derudover også på, at det er en drukkultur, hvor mange unge føler sig presset til at drikke alkohol.

- Nogen unge bliver enten direkte eller indirekte presset til at drikke, fordi der er en oplevelse af, at man skal drikke for at være en del af det sociale, siger han.

Selv om Freja Sønnichsen aldrig har følt sig presset til at drikke mere alkohol, har refleksionerne over hendes eget alkoholforbrug gjort, at hun ikke altid føler, at hun er med på samme præmis som andre unge, når det kommer til fredagsbarer og fester.

- Man kan så meget i fællesskaber, så hvorfor er alkohol, det eneste vi tyer til? Man mister det, som kan gøre fællesskabet levende og overraskende, fordi det altid handler om det samme, siger hun.

Udviklingen i børn og unges alkoholforbrug bekymrer også Sundhedsstyrelsen. I et brev til landets grund- og efterskoler opfordres skolerne til at gå i dialog med både forældre og elever om alkohol og nikotinprodukter.

Opfordringen kommer efter den seneste Skolebørnsundersøgelse, der viser en stigning i brugen af nikotinprodukter og alkohol blandt skolebørn.

- I mange sammenhænge er alkoholen adgangsbilletten til fællesskabet. Hvis man ikke drikker, kan det have sociale konsekvenser, udtaler Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Danskere går mest på druk