Han får politikere til at ryste i bukserne

Han er egentligt bare komiker. Og han fastholder, at hans hovedformål er at lave satire.

Men den prisbelønnede tv-vært Jon Stewart har igennem årene udviklet sig til at være en politisk magtfaktor.

Jonathan Stuart Leobowitz, bedre kendt under kunstnernavnet Jon Stewart, fylder den 28. november, 60 år.

Komikeren med de jødiske forældre blev født i New York i 1962. Her voksede han op sammen med broren Larry, der i dag er ledende medarbejder på New York Stock Exchange.

Unge Jon fulgte i modsætning til sin bror ikke den lige vej. I stedet havde han et hav af småjob, mens han ladede op til en karriere på New Yorks stand up-scene.

Karrieren begyndte så småt i anden halvdel af 80'erne, hvor han debuterede på klubben The Bitter End. Samme sted som hans store idol Woody Allen også debuterede mange år før.

I 90'erne begyndte han at lave tv på ungdomskanalen MTV, hvor han efter noget tid fik sit første show under eget navn.

Programmet blev så stor succes, at kun tegnefilmserien med de to bøvede "Beavis and Butthead" havde flere seere.

I 1999 skiftede Stewart til The Comedy Central, hvor han overtog værtsrollen i The Daily Show. I 2015 trak han stikket og overlod værtsrollen til Trevor Noah.

Programmet blev under Stewart kendt for at behandle dagens tophistorier, især de politiske, på en satirisk måde. Ofte så skarpt, at politikere frygtede at komme under Stewarts kniv.

Hans exit på The Daily Show betød dog langt fra, at politikerne kunne ånde lettet op.

I 2021 blev Stewart nemlig vært på sit eget talkshow på platformen Apple+, "The Problem With Jon Stewart". Et talkshow, der i juli modtog to Emmy-nomineringer.

I talkshowet gennemgår han i hvert afsnit et af de problemer, som han finder størst i USA.

Sammen med landets magthavere forsøger han med en humoristisk tilgang at finde løsninger på problemerne - når ellers de tør stille op.

Ved siden af arbejdet som tv-vært har Stewart ved flere lejligheder gjort sig bemærket som aktivist.

Senest har han brugt sin indflydelse til i august at få de amerikanske politikere til at indgå den såkaldte Pact Act.

Loven gør det muligt for veteraner at få hjælp til lidelser i forbindelse med giftige forbrændinger, de har fået under tjeneste.

/ritzau/