Annonce
Indland

Han tog ballet fra de store scener ud i landet

Her ses Peter Schaufuss i 2009 i hans kompagnis lokaler i Vejle, hvor kompagniet flyttede til efter uoverensstemmelser med den tidligere hjemby, Holstebro. 26. april fylder han 75 år. (Arkivfoto). Foto: Tommy Kofoed/Ritzau Scanpix

Peter Schaufuss nød stor global succes og bragte ballet til Holstebro. 26. april fylder han 75 år, og han har flere projekter i gang.

Han er født med balletskoene på og dansede på verdens største scener, inden han slog sig ned med balletten i Holstebro.

Men samarbejdet med kommunen kuldsejlede, og nu er udlandet igen Peter Schaufuss' scene, hvor han har flere projekter på vej.

26. april fylder den danske balletdanser, koreograf og balletmester 75 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som barn af solodanser Mona Vangsaae og balletmester Frank Schaufuss kan hans karrierevej ikke have overrasket mange.

Han blev som 16-årig ansat ved Den Kongelige Ballet og dansede videre på de store scener i blandt andet England og USA.

Siden havde han chefstillinger ved internationale kompagnier, inden han i 1994 vendte hjem til Danmark som en verdensstjerne.

Men kun et år senere sluttede det. Peter Schaufuss selv var blevet overrasket over de administrative byrder, mens der også havde været kritik af hans ledelsesstil.

Fædrelandet var han dog ikke færdig med, og i 1997 tog han balletten til Vestjylland og lancerede Peter Schaufuss Balletten i Holstebro.

Det lykkedes med at tiltrække et stort publikum, og i Holstebro skabte han over det næste årti 24 balletter, der turnerede kongeriget rundt.

Her blev synet på ballet fornyet med forestillinger med udgangspunkt i popfænomener som Beatles, Michael Jackson og Elvis.

Men efter en årrække gik samarbejdet med kommunen skævt. Kommunen syntes, at han var for svær at samarbejde med, og det kommunale tilskud blev opgivet.

Peter Schaufuss forsøgte at finde en ny kommunal samarbejdspartner, uden at det blev til et regulært driftstilskud i hverken Odense, Esbjerg eller Vejle.

Det fik staten til at smække pengekassen i. En beslutning, som daværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen blev inddraget i.

I 2021 reflekterede han i et interview med Dagbladet Holstebro-Struer over tiden i Vestjylland, hvor han boede i 12 år med sit kompagni.

- Jeg var jo nok ikke helt let at have med at gøre. Man skal huske på, at i politik er ethvert kompromis en sejr. Men ethvert kompromis indenfor kunsten er et nederlag, lød det.

Peter Schaufuss påpegede dog også, at han aldrig blev inviteret til "kaffe og en snak" af politikerne, da der var uoverensstemmelser.

Selv om Peter Schaufuss nu fylder 75 år, er han ikke færdig med ballet.

Han arbejder på produktioner af "Romeo og Julie" i England og USA, har nye opsætninger i støbeskeen og ejer fire spillesteder i Skotland.

Han har tre børn, som han har givet balletglæden videre til, og er gift med den tidligere britiske danser Zara Deakin.

/ritzau/

  • (ARKIV) Peter Schaufuss
    Her ses Peter Schaufuss i 2009 i hans kompagnis lokaler i Vejle, hvor kompagniet flyttede til efter uoverensstemmelser med den tidligere hjemby, Holstebro. 26. april fylder han 75 år. (Arkivfoto). Foto: Tommy Kofoed/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

33-årig sigtet havde liste med pigenavne

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Udland

"Chokerende angreb": Slovakiets premierminister ramt af skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Guldborgsund

Se video: Ikke set i over tusind år - pludselig dukkede den op ved børnehave

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse