Han tog til Iran for at vise landets gæstfrihed men havnede i fængsel
Thomas Kjems var tydeligt påvirket af situationen, da han stillede op foran pressen på Hotel Clarion ved Københavns Lufthavn for at fortælle om sine oplevelser i det iranske fængsel Evin 209. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Thomas Kjems rejste ind i Iran, da Udenrigsministeriet frarådede det. Han overvejede sikkerhedsrisikoen, men havde en plan og et formål med rejsen.
Ritzau RitzauStefan Lindahl Jensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
For enden af et langt hesteskoopstillet bord i mødelokalet Balder på Hotel Clarions første sal ved Københavns Lufthavn sætter en langhåret og ubarberet 28-årig mand sig til rette.
Han hedder Thomas Kjems og er lige landet i Københavns Lufthavn efter at have været tilbageholdt i Iran i syv måneder.
Thomas ser ikke op. Han ser ned i sine sammenfoldede hænder. Tydeligt berørt af situationen er han klar til at dele sin oplevelse med Danmark.
- Jeg ville vise, at jeg var bange for Iran som barn. Jeg ville vise, at det skal man ikke være. Jeg ville vise, at der er kæmpe gæstfrihed hos iranerne. Derefter ville jeg så vise, at iranerne og regeringen ikke er helt det samme, fortæller han om formålet med rejsen til Iran.
Thomas havnede i det iranske fængsel Evin 209-fængsel i hovedstaden Teheran, fordi regeringen mente, at han havde deltaget i en demonstration for kvinders rettigheder. Det afviser han at have gjort.
Annonce
Efter at være blevet anholdt på sit hostel, blev han løbende afhørt af de iranske myndigheder, som blev ved med at spørge, om han var spion. Det forklarede Thomas, at han ikke var.
- De sagde bare, at jeg løj. Jeg blev afhørt i to uger hver dag stort set. Lige så stille blev det færre afhøringer og færre forhør. Så kunne de godt se, at jeg ikke var spion, siger Thomas.
Som Thomas husker det, sad han i en celle på 15 kvadratmeter, hvor der var en vask og et toilet, som de ikke kunne bruge. En celle delte han med andre. Der var en fra Spanien. Resten var iranere.
For Thomas er det usikkerheden om, hvornår der skal ske noget, som har været sværest.
- Det er det, som har været det hårde. Det har ikke så meget været forholdene. Du vænner dig til at sove på tæpper, spise på jorden og alt det der, siger han.
Han har fået tre måltider om dagen. Selv om portionerne ikke har været store og ikke proppet med næring, har det været nok til at holde sig kørende.
Fredag sluttede det syv måneder lange ophold. Thomas og tre andre europæere blev som en del af en fangeudveksling sendt til Europa.
Og den anden vej fik Iran udleveret diplomaten Asadollah Assadi, som i 2021 blev idømt 20 års fængsel ved en belgisk domstol for planer om terrorangreb i Frankrig.
Det har en talsperson for den belgiske regering tidligere oplyst til AFP.
Men det var Thomas ikke klar over, siger han.
Annonce
- Jeg tror ikke, at vi kender alle sagens faktiske omstændigheder i forhold til, hvor vidt der er en relation til det. Der vil jeg anmode om, at I henvender jer til myndighederne, siger Thomas Kjems advokat Sam Jalaei.
Thomas rejste ind i Iran på et tidspunkt, hvor Udenrigsministeriet frarådede rejser til landet. Da Thomas søgte om visum, var landet markeret orange.
- Jeg tænkte, at hvis jeg holder mig væk fra demonstrationerne, lader være med at tage billeder af regeringsbygninger og militære anlæg, så skal det nok gå, siger han.
Thomas gjorde sig overvejelser om sikkerhedsrisikoen, men han tænkte, at det ikke var noget problem.
- Havde jeg vidst det, som jeg ved i dag, så var jeg på ingen måde rejst ind i Iran.
/ritzau/
Danskere i udenlandske fængsler
* I efteråret 2022 viste tal fra Udenrigsministeriet, at 126 danskere sad bag tremmer i udlandet.
* Langt størstedelen befandt sig i europæiske fængsler.
* Syv danskere sad fængslet i Asien.
* Tallene er opgjort efter kontinenter. Det kan derfor ikke udledes i hvilke lande, danskere sidder fængslet.
* 38 ud af de 126 danskere i udenlandske fængsler sidder fængslet i narkosager.
* De andre fængslinger er opgjort som fængslet for "andet".
* I oktober blev dansk statsborger fundet død i et thailandsk fængsel.
* Tallene er fra før, at Thomas Kjems blev anholdt.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde