Rådmand, tidligere konservativ borgmester i Odense og formand for Dansk Håndbold Forbund Jan Boye er død. Han blev 49 år.
Jan Boye blev 7. oktober ramt af en hjerneblødning. Han blev indlagt på Rigshospitalet i København, lå siden i koma og døde lørdag aften klokken 20.30 på Odense Universitetshospital.
Den 49-årige politiker havde en lang karriere bag sig som håndbolddommer. Han blev international dommer i 1993 og har dømt 10 gange ved De Olympiske Lege samt slutrunder om verdens- og europamesterskaberne.
I juni blev han valgt som ny formand for Dansk Håndbold Forbund.
Jan Boye var uddannet læge og premierløjtnant af reserven.
Han overtog borgmesterposten i Danmarks tredjestørste by i 2005, men mistede den ved det seneste valg. Det gav ham posten som rådmand for Odenses by- og kulturforvaltning.
Privat var han gift med Dorte Hjertstedt, der er tidligere amtsrådsmedlem på Fyn for Socialdemokraterne.
Han efterlader to børn fra sit første ægteskab og Dorte Hjertstedts adoptivsøn.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned