Har du sikret dig at dine efterladte får din pensionsopsparing?

De fleste danskere sparer op til pension, så der er penge at leve af, når arbejdslivet en dag bliver byttet ud med tilværelsen som pensionist.

Men det er ikke alle, der når at få glæde af opsparingen, før de tager herfra.

Ifølge tal, som pensionsselskabet PFA har trukket fra Danmarks Statistik, døde over 9000 sidste år, inden de nåede folkepensionsalderen.

Ved død vil en pension typisk blive udbetalt til de efterladte, men der er undtagelser.

- Det er faktisk mange pensionspenge, som går i arv, så det er vigtigt, at man har fået styr på, hvor pengene ender, siger privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen.

Overordnet er der tre pensionstyper: ratepension, livrente og aldersopsparing, som har erstattet kapitalpension.

- For ratepension, aldersopsparing og kapitalpension gælder det nærmest uden undtagelse, at arvingerne er helt sikrede, siger hun.

Men livrente, som også kaldes livsvarig pension, er lidt mere kompliceret.

- Livrenter oprettet i nyere tid er typisk 100 procent sikrede til arvingerne i hele opsparingsperioden, siger hun.

Dine arvinger kan altså få opsparingens værdi, hvis du dør, inden du selv når udbetalingsalderen.

Men hvis dine arvinger skal kunne få din livrente, efter at dine udbetalinger er begyndt, skal du have besluttet det, inden du starter udbetalingerne.

Du kan vælge at få mest muligt udbetalt til dig selv resten af livet eller acceptere at få omkring ti procent mindre, mod at udbetalinger kan gå til dine arvinger i en garantiperiode.

Camilla Schjølin Poulsen peger på, at en tjenestemandspension også er lidt speciel, fordi den ikke dækker en samlever.

- Man skal altså gifte sig eller registrere partnerskab i god tid og senest ved 65 år, hvis partneren skal kunne få den udbetalt, i tilfælde af at man går bort.

Med flere af de andre pensionstyper er udfordringen en anden, fordi en ægtefælle eller samlever typisk har automatisk fortrinsret til at arve hele pensionen.

- Og det kan godt være uhensigtsmæssigt, hvis man har sammenbragte børn, fordi den afdødes særbørn ikke arver fra ægtefælle eller samlever. Dermed kan ens børn ende med at gå glip af hele pensionsformuen, siger hun.

Ifølge Camilla Schjølin Poulsen kan du imødegå dette ved at kontakte din bank eller dit pensionsselskab og selv beslutte, hvem der skal arve din pension.

Næsten alle danskere indbetaler også til ATP Livslang Pension, der er et tillæg til folkepensionen.

Hvis man går bort, før man når folkepensionsalderen, udbetaler ATP et engangsbeløb på 75.000 kroner til de efterladte.

Beløbet bliver nedskrevet med 15.000 kroner årligt efter din folkepensionsalder og bortfalder helt efter fem år.

Tidligere var det et krav, at samleveren var registreret på forhånd hos ATP, men de regler er ændret.

En samlever bør dog stadig overveje at blive registreret, siger centerdirektør i ATP Livslang Pension Jan Sabroe.

- For er man det, sker udbetalingen til den efterlevende samlever automatisk, hvis betingelserne ellers er opfyldt, forklarer han.

Blandt de øvrige krav er, at man skal have haft fælles folkeregisteradresse i to år og have levet i et ægteskabslignende forhold.

/ritzau fokus/