Har ikke savnet dobbeltdækkertogene

Fra på mandag er det slut med gamle tog over Storstrømsbroen og togskifte i Næstved, forsinkelser og frustrationer for de mange rejsende mellem Nykøbing og København, når der igen må køre tunge tog over broen.

Men for de daglige pendlere, som rejser mellem Nykøbing og København i myldretiden, betyder genindførelsen af den ordinære køreplan, at det ikke bliver lige så bekvemt, som med særkøreplanen, fortæller den lokale pendlertalsmand Henrik Larsen.

- Siden midten af november, hvor der er blevet kørt efter særkøreplan på Storstrømsbroen har vi i myldretiderne morgen og aften kørt i IC3 tog. Der har været pladser nok og de er meget bekvemme at sidde i og køre med.

Vi har ikke savnet dobbeltdækkertogene, som er meget ubekvemme og med al for lidt siddeplads, som ikke bare gør det ubekvemt og meget besværligt for de, som gerne vil arbejde undervejs. Mange klager også over nakke og rygsmerter efter den lange tur med dobbeltdækkertogene.
 

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

De daglige togpendlere er ikke kun begejstrede for at der igen må køre tunge tog over Storstrømsbroen. De er ubekvemme, siger lokal pendlertalsmand.

Offentliggjort Sidst opdateret