Har været væk siden søndag: Politi efterlyser 13-årig
13-årige Jashmin Solli Nielsen blev meldt savnet søndag aften. Politi udsender nu efterlysning
Syd- og Sønderjyllands Politi har tirsdag eftermiddag udsendt en efterlysning på 13-årige Jashmin Solli Nielsen, der blev meldt savnet søndag aften på sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg.
Politiet har siden ledt efter hende og beder nu om hjælp.
- Der er umiddelbart ikke noget, der indikerer, at hun kan være udsat for en forbrydelse, men vi vil naturligvis gerne finde hende, så hun kan komme tilbage i trygge rammer, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Jashmin Solli Nielsen er 160 centimeter høj og beskrives som værende almindelig af bygning. Hun har langt og lyst brunt hår og er sidst set iført en hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser samt Nike-sko i hvid, guld og sort.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker