Patientklagenævnet indkasserede mandag hård kritik, fordi nævnet har brugt så lang tid på at behandle en klage, at det ifølge Folketingets ombudsmand "langt overstiger det rimelige og acceptable".
Ombudsmanden kalder det ligeledes "overordentligt kritisabelt", at Patientklagenævnet var fem og et halvt år om at tage endelig stilling til klagen fra faderen til en psykisk ung mand.
Sønnen var i en periode på godt to år indlagt i alt otte gange på en psykiatrisk afdeling. Klagen var rettet mod hospitalets læger og mod sygeplejerskerne på det bosted, hvor den unge mand boede mellem indlæggelserne og ved sin død.
Ombudsmanden, Hans Gammeltoft-Hansen, konstaterer bl.a., at der gik halvandet år, fra sagen havde været behandlet på et møde i nævnet, til den afdødes far modtog resultatet af mødet.
Patientklagenævnet har fire gange beklaget over for faderen, at sagen trak ud.
Kritikken fra ombudsmanden tager endvidere udgangspunkt i løfter fra Patientklagenævnets direktør om, at sagen ville blive behandlet "så hurtigt som overhovedet muligt".
Alligevel gik der herefter mere end tre år fra disse løfter, til manden modtog nævnets afgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde