Hårdt ramte stormofre kan få rabat på boligskat
Hvis dit hus er totalskadet som følge af stormen Bodil, der hærgede i sidste uge, er der lidt gode nyheder midt i kaos.
Man kan nemlig slippe for at betale ejendomsværdiskat, hvis ens bolig har fået så alvorlige skader, at man ikke kan bo i den. Det oplyser videncentret bolius.dk.
I den periode, hvor man ikke kan bo i huset, kan man få nedsat skatten.
Men skal nemlig ikke betale ejendomsværdiskat af et ubeboeligt hus, lyder en bestemmelse i skattelovgivningen.
For at man kan slippe for skatten, skal hele huset være ubeboeligt. Det er derfor ikke nok, hvis kun nogle værelser i huset er totalskadet.
Er man selv skyld i, at man ikke kan bo i huset, kan man heller ikke fritages for ejendomsværdiskat.
Hvis ens hus er styrtet sammen på grund af stormvejret eller en vandskade har ramt hele huset, betragtes det af Skat som ubeboeligt.
Alle personer, der ejer en bolig skal betale ejendomsværdiskat, der er skat af egen bolig. De fleste betaler automatisk skatten over trækprocenten. Skatten ligger typisk på en procent af værdien af boligen.
Kigger man på tidligere tilfælde, kan man ikke slippe for at betale ejendomsværdiskat, hvis man er i gang med at ombygge eller renovere sit hus.
Det er kun, hvis man renoverer sit hus i forbindelse med en skade på hele boligen, at man kan få nedsat ejendomsværdiskatten.
Stormen Bodil ramte en stor del af landet og førte voldsomme oversvømmelser med sig. Især Sjælland blev hårdt ramt, og beboere nær Frederikssund havn måtte forlade deres hjem.
Fik stormen hårdt fat i ens bolig, kan man henvende sig til Skat for at få hjælp til sin ansøgning.
Man skal dokumentere, at beboerne i huset er flyttet væk fra boligen på grund af stormskader.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned