Hårdt såret dansk soldat flyves hjem

En hårdt såret dansk soldat i Afghanistan er på vej hjem.

Hærens Operative Kommando (HOK) oplyser i en pressemeddelelse, at soldaten står over for at blive fløjet til Danmark sammen med en lettere såret kollega.

De to var blandt de soldater, der tirsdag blev ramt af to separate angreb nordøst for byen Gereskh. En vejsidebombe kostede her en kvindelig soldat livet - i alt blev yderligere fem såret, heraf én enkelt hårdt.

Den hårdt sårede soldat er fra Gardehusarregimentet i Slagelse. Sammen med kollegaen forventes han at lande i Danmark torsdag.

/ritzau/

Den soldat, der tirsdag blev hårdt såret nordøst for den afghanske by Gereskh, flyves nu hjem til Danmark.

Offentliggjort Sidst opdateret