Selv om Hørsholm Kommune nu vil tilbyde svækkede ældre borgere praktisk hjemmehjælp hver 3. uge i stedet for kun en gang om måneden, så er det langt fra godt nok, mener direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
- Seruminstituttet har oplyst os om, at hvis bakterier får lov til at florere mere end 14 dage, så udvikler de sig og bliver smittefarlige. Derfor skal der gøres rent mindst hver 14. dag, siger Hastrup og fortsætter:
- Vi frygter, at det her vil medføre, at de ældre borgere i Hørsholm bliver oftere syge. Man kan sige, at Hørsholm Kommune lægger problemerne over på hospitalerne.
I 2010 besluttede kommunen at skære på den praktiske hjemmehjælp, så ældre kun fik gjort rent en gang om måneden, hvor man tidligere fik hjælp hver 14. dag. De ældre måtte så selv betale, hvis de ville have gjort mere rent.
Men onsdag afgjorde statsforvaltningen i hovedstadsregionen, at kommunen ikke må nøjes med at give praktisk hjemmehjælp en gang om måneden.
- Vi lægger os fladt ned på ryggen. Jeg forventer, at vi nu går ned og laver rengøring hver tredje uge. Det er blevet accepteret af tilsynet i en tidligere sag, siger borgmesteren i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K).
Han forklarer, at kommunen er så hårdt presset økonomisk, at den er tvunget til at lægge flere udgifter over på borgerne. Men økonomi er ingen undskyldning, mener Bjarne Hastrup.
- Vi kan ikke acceptere, at de ældre skal leve i et usundt og klamt miljø, fordi kommunen fedter med pengene, siger Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen vil nu bede Folketinget om at nedsætte en hurtigtarbejde hjemmehjælpskommission.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde