Havslanger boltrede sig ved Danmarks

Flere meter lange havslanger svømmede for 50 millioner år siden rundt, hvor Danmark nu ligger. Arkæologer har fundet fossiler af ryghvirvler fra sådan en på Mors. Og det kan kaste lys over, hvorfor landslanger er stukket til havs, skriver videnskab.dk

Fossilerne stammer fra en velkendt havslange af slægten Palaeophis, der var vidt udbredt med flere arter over store dele af kloden igennem flere millioner år. Den fundne havslange har været tæt beslægtet med nutidens kvælerslanger såsom boa og python.

- Det er interessant at se, at der i forhistorisk tid har levet mange andre slangearter end de nuværende snoge og hugorme på vores breddegrader, siger Hans Viborg Kristensen fra Kunstakademiets Konservatorskole, der er med til at studere fossilet.

- Det siger noget om den store forandring, der har været igennem den fossile udviklingshistorie, siger han.

Nutidens og datidens havslanger er ikke i slægt med hinanden. Og det nye fund kan være med til at kaste lys over, hvorfor denne slægt, der oprindeligt levede på landjorden, kastede sig ud på dybt vand.

- Vi kan konstatere, at slanger på landjorden gennem historien flere gange uafhængigt af hinanden har indtaget havene, hvilket er spændene set i et evolutionært perspektiv, siger Hans Viborg Kristensen og tilføjer:

- Vort håb er, at nærmere studier kan gøre os klogere på, hvad der driver den udvikling.

Fossilet blev gravet ud af havaflejringer på Mors, hvor det gemte sig mellem fossile fiskeskeletter og hajtænder.

Det består af ryghvirvler, som er meget høje og flade i forhold til de slanger, der lever til lands.

I Danmark er der tidligere gjort et enkelt fund af en havslange.

Fundet og forskningen af det bliver om kort tid publiceret i det franske, videnskabelige tidsskrift Bulletin de la Societé Géologique de France.

/ritzau/