DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, forventer, at bestyrelsen allerede torsdag aften indleder jagten på en afløser for generaldirektør Kenneth Plummer.
Samtidig understreger bestyrelsesformanden, at DR ikke selv vil undersøge Kenneth Plummers anklage om, at to tidligere topmedarbejdere var indblandet i regnskabsmæssige "uregelmæssigheder".
- Nu går vi i gang med at tegne en profil til det headhunterfirma, man bruger, siger Michael Christiansen i et interview med TV2 News.
- Skal det være en kulturpersonlighed, en businessman eller en embedsmand fra Slotsholmen? Så kommer vi nok frem til, at det skal være alle dele, og da de ikke findes, så må vi jo til at prioritere, siger bestyrelsesformanden.
Når Michael Christiansen ikke ønsker at undersøge anklagen om uregelmæssighederne, skyldes det, at det er "mange år siden", og før han selv blev bestyrelsesformand.
Ifølge bestyrelsesformanden er det derfor op til den ene af de to - Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen - om hun vil "åbne" sagen.
Ud over Lisbeth Knudsen kritiserer Kenneth Plummer i en ny bog Lars Vesterløkke, der i dag er direktør for Ritzau.
De to førte dobbelte regnskaber, lyder anklagen fra den nu forhenværende generaldirektør.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker