Hed debat om drukkultur i Nakskov

Efter torsdagens artikel om længere tids konflikt mellem erhvervsdrivende og en flok øldrikkende personer ved Vejlegadebro i Nakskov har debatten på Folketidende.dk været glødende.
Problemerne i Vejlegadebro er opstået, efter en varmestue på havnen i Nakskov brændte i september.Det har flyttet brugernes samlingssted ud på gaden. det har givet problemer omkring Aldi og Lidl i Vejlegadebro, hvor flere er blevet bortvist.

I et indlæg i debatten foreslår flere, at enten kommunen eller supermarkederne sørger for, at der bliver bygget en ny varmestue.Det er der flere som er helt uenige i.

Blandt andet skriver Maria fra Nakskov: - Jeg synes ikke det er i orden, de sidder og drikker der. Har selv oplevet råb og dårlig opførsel, og det er bare ikke ok. Det virker skræmmende, ikke mindst på mine børn. Så det er helt ok for mig de er bortvist.

I et indlæg fra ”Niller” i Søllested kan man læse kommentaren: - Hvorfor skal i have et skur til at drikke øl i?
Gå dog hjem til jer selv! - Vi andre har sgu da ikke et skur, hvor vi kan sidde og glo i hele dagen -Man kan jo dårligt få et klubhus, hvis man er en forening eller lign.

Ole Lejse fra Rødby deltager i debatten med en kommentar om offentlige midler til hvad han kalder for et drikkeskur. Han afslutter sit indlæg med at sige, at der ikke noget at sige til at normalt velfungerende unge mennesker med flere flygter fra Lollands synkende skude - Nakskov - hvor tilflytningen udgøres af arbejdssky elementer, drukkenbolte, narkomaner m.m., som generer ganske almindelige mennesker og erhvervsdrivende.

Igen i går måtte politiet i øvrigt en tur til området for at fjerne en 49-årig mand, som optrådte meget truende overfor personalet i Aldi.

Foto: Arkivfoto. Jan Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret