Heldige danskere har mulighed for at se nordlys
Der er mulighed for at opleve nordlys i Danmark, hvis man befinder sig et sted, hvor skyerne slipper taget. Foto: /ritzau/Fals Simon/arkiv
/ritzau/Fals Simon/arkiv
De steder skydækket viger til side, kan der opleves nordlys efter kraftige eksplosioner på Solen fredag.
Det smukke og sjældne naturfænomen nordlys kan lørdag finde vej til Danmark. Det skriver Videnskab.dk.
Årsagen er to kraftige eksplosioner på Solens overflade, der fandt sted onsdag formiddag. Det ene udbrud var det kraftigste i mere end et årti.
Udbruddene har sendt en sky af ladede solpartikler mod Jorden, og de ventes at ramme jordens magnetfelt natten til fredag.
Det betyder, at store dele af kloden kan blive badet i nordlys, oplyser det amerikanske rumagentur Nasa, skriver Videnskab.dk.
Mere prævist forventes partiklerne at ramme jorden omkring klokken 19.30 8. september. Men tiden er usikker og kan blive plus-minus syv timer.
Ifølge Christoffer Karoff, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, betyder det også, at nordlyset kan komme til Danmark.
- Hvis vejret er klart, vil der være rigtig god chance for at se nordlys i hele Danmark, siger han til mediet.
For at se nordlyset skal man stille sig et sted, hvor man har frit udsyn mod nord.
Det skal være mørkt, og der skal ikke være for mange skyer eller lys fra gadelamper.
Soludbruddene, der giver nordlyset, er gigantiske eksplosioner på Solens overflade.
I forbindelse med en eksplosionen bliver der blandt andet udsendt uv-stråling og røntgenstråling, der kan ramme Jorden efter cirka otte minutter.
Onsdagens soludbrud har ifølge lektor Christoffer Karoff derfor allerede ramt Jorden og påvirket den del af atmosfæren, der kaldes ionosfæren.
Det er den, som bruges til at sende radiobølger.
Derfor har kommunikationen med langbølgede radiobølger også været kortvarigt afbrudt i Europa og Afrika onsdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde