De tidligere restriktioner for flyvning i det danske luftrum er nu ophævet fra klokken 8.00 torsdag morgen, og al flyvning er dermed tilladt igen.
Det oplyser den statslige luftfartstjeneste, Naviair.
Tidligere forlød det ellers, at dele af luftrummet ville blive lukket ned fra torsdag formiddag.
Denne melding ville have betydet, at lufthavnene i Aalborg og Århus skulle have været lukket. Men med ophævningen af restriktionerne kan de to provinslufthavne altså fortsætte med at holde åben.
Naviair oplyser dog, at hvis koncentrationen af aske i dansk luftrum vokser til et højt niveau igen, vil der blive indført nye restriktioner for flyvning.
Flyvning i områder med lettere forekomster af vulkanaske forudsætter dog, at flyselskaberne har godkendelse fra Statens Luftfartsvæsen og følger de nye procedurer.
Naviair kommer med næste opdatering torsdag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker