Terrorister kan udnytte Thomas Rathsacks omfattende beskrivelse i bogen "Jæger - i krig med eliten" af, hvordan han og fem andre medlemmer af Jægerkopset som livvagter beskyttede den danske ambassadør i Iraks hovedstad, Bagdad.
Det siger de Konservatives forsvarsordfører, Helge Adam Møller, til TV2 News. Han har selv en fortid i Jægerkorpset.
- Det beskriver han på 12-15 sider i minutiøse detaljer, hvordan man bevogter, hvordan proceduren er, hvem der skal gå, hvordan man reagerer på angreb. Hvordan man kører i to biler, hvordan de skal reagere, hvis der sker det ene eller andet. Fuldstændig detaljeret om hvordan man tilrettelægger en beskyttelse af en vigtig person, siger Helge Adam Møller.
Bogen rummer ifølge ham "næsten" en opskrift på, hvordan man kan myrde en ambassadør. Jægerkopset tilbød den 8. juli at hjælpe Thomas Rathsack, som ikke reagerede. Han burde have fjernet to-tre-fire ting fra bogen, mener Helge Adam Møller.
- 99 procent af dét, der står i bogen, er brandgodt, spændende og realistisk og skrevet af en mand, hvis hjerte brænder for forsvaret og Jægerkorpset, siger han og håber, at bogen udkommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned