Helle Thorning-Schmidt deler erfaring med sexchikanesager
Helle Thorning-Schmidt opfordrer i et opslag på Instagram til hellere at gøre for meget end for lidt i sager om sexchikane. (Arkivfoto) Foto: Ruben Sprich/ReutersRuben Sprich/Reuters
Tidligere statsminister opfordrer på Instagram til hellere at gøre for meget end for lidt i sexchikanesager.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver i et opslag på Instagram, at hun har "pænt meget erfaring med sexchikanesager".
Opslaget deler hun i lyset af den seneste tids debat, efter at 1615 kvinder fra den danske mediebranche har underskrevet et støttebrev til tv-vært Sofie Linde om, at der eksisterer en sexistisk kultur i branchen.
Thorning-Schmidt beskriver i opslaget, hvordan hun som politisk leder har mødt sexchikane flere gange.
- To højtprofilerede sager, da jeg var formand for Socialdemokratiet, og en sag på CEO-niveau fra Red Barnet UK, der stadig kastede lange skygger over min vagt som direktør for international Red Barnet fra 2016.
- Fælles for min håndtering var, at jeg blev beskyldt for at overreagere, hvilket jeg egentlig har det meget godt med i dag, skriver den tidligere statsminister.
Annonce
Hun går ikke i detaljer med de tre sexchikanesager, men hun skriver, at "det må lakke mod enden, at navngivne kvinder skal bruge mere modig energi på at løfte bevisbyrden".
Helle Thorning-Schmidt opfordrer mediechefer, partiledere, departementschefer, ngo-direktører, bureaudirektører, fagforeningsledere og andre til hellere at gøre for meget end for lidt i sager om sexisme.
- Inviter til dialog med kvinderne og spørg dem, lav medarbejderundersøgelser, vær sikker på, at alle har fattet, hvad forskelsbehandling og seksuel chikane er.
- Lav obligatoriske kurser for alle medarbejdere, vær sikker på, at alle kender klagevejene, skab en solidaritetskultur og vis med dine personlige handlinger og værdier, at der er nul tolerance hos den øverste ledelse, opfordrer hun.
I kølvandet på støttebrevet til Sofie Linde har ligestillingsminister Mogens Jensen (S) inviteret hende og nogle af skribenterne bag støttebrevet til et møde.
Her vil han høre deres input til, hvordan man kommer sexchikane til livs.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet