Helle T's efterlønsåbning viser splittelse

Socialdemokraternes topfolk er tilsyneladende både uenige om efterlønnen og med regeringspartneren SF. Det viste sig, da Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, advarede om, at ordningen kan trues, hvis fagbevægelsen ikke skaffer 15 milliarder kroner i mere arbejdstid efter folketingsvalget.

Det vurderer politisk kommentator Peter Goll, som er adm. direktør i kommunikationsselskabet GeelmuydenKiese. Han var politisk rådgiver for SF's daværende formand, Holger K. Nielsen.

- Problemet er, at SF - så forsigtigt de kan - tager klar afstand fra, at der skal ske noget med efterlønnen. Og (Socialdemokraternes politiske ordfører) Henrik Sass nærmest sætter hele sin personlige karriere ind på, at det ikke skal være efterlønnen, siger Peter Goll.

Det havde styrket oppositionen, hvis Thornings melding var samordnet. Hun må vide, at danskerne vil røre efterlønnen, fordi partierne selv laver meningsmålinger, siger han

Efterløn kan være et dobbelt kunstgreb, for statsfinanserne skal saneres, og der skal skaffes flere hænder, når skole- og gymnasielærere samt sygeplejersker går på pension, mener han.

- S-SF vil opkræve skatter, og befolkningen synes at bakke op. Men pengene gør det ikke alene, hvis der ikke er hænder. Dér er efterlønnen nærmest magisk som finansieringsredskab, siger Peter Goll.

- Når danskerne hører S-SF's plan om, at vi skal arbejde mere, og regeringens plan om, at vi skal spare på dagpengene og børnechecken, så ved de, at der nok er noget om snakken. Samtidig hører vi, at tyskerne og englænderne skal spare, mens Grækenland er i krise, siger Peter Goll.

/ritzau/