Hellere sommerhuse end tomme ruiner

Landdistrikternes Fællesråd er positive over for miljøminister Troels Lund Poulsens ide om, at flere kommuner skal give dispensation fra bopælspligten for at få sparket liv i de tomme, danske landsbyer. Det skriver LandbrugsAvisen.

- Vi er positive over for de muligheder, som forslaget åbner for. Det bliver spændende at se, hvordan nogle kommuner vil kunne få liv i byerne igen, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd til LandbrugsAvisen.

Han påpeger, at mange kommuner og Landdistrikternes Fællesråd før har frygtet at landsbyerne kun vil være beboet i feriesæsonen, hvis kommunerne dropper bopælspligten. Men de seneste år er der sket et skred i den opfattelse.

- Frygten for ubeboede landsbyer er nu større, siger Steffen Damsgaard. Han mener, at kommunerne må finde et afbalanceret niveau, der kan give gevinst for landsbyerne.




Landdistrikternes Fællesråd synes, det er en god ide, at kommunerne dispenserer fra bopælspligten oftere.

Offentliggjort Sidst opdateret