En stor del af landets helsekostbutikker forbryder sig mod loven, fordi de slår plat på - og mønt på - at udnytte syge danskernes iver for at dulme smerterne.
Det skriver Avisen.dk
Under skilte med budskaber som "Mod gigtsmerter" placerer butikkerne kosttilskud-midler - uden dokumenteret effekt - side om side med medicin, der faktisk virker.
Fødevarestyrelsens Rejsehold har netop som led i en storstilet kampagne aflagt 50 kosttilskudsbutikker kontrolbesøg.
- 13 ud af de 50 butikker, vi har besøgt, vildleder kunderne ved på hylderne at blande lægemidler og naturlægemidler med kosttilskud ganske uden dokumenteret effekt, siger Søren Kristensen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold til Avisen.dk
- Det er i den grad kritisabelt, så det har vi i en lang række tilfælde indskærpet overfor butikkerne, der risikerer at få besøg igen, advarer han.
Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht advarer helsekostbranchen:
- Jeg er desværre ikke overrasket over resultatet af kampagnen, der er gennemført i en branche med mange brodne kar. Hvis ikke snart denne vildledning hører op, må de lære det på den hårde måde, siger Engelbrecht.
Helsekost-kæden Helsemin blev i fjor afsløret i at bryde reglerne ved at hævde, at helsekostmidler virkede mod slidgigt. Det kostede en politianmeldelse. Men den er stadig gal i Helsemin, har Fødevarestyrelsen afsløret.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet