Helsingørs borgmester undgår eksklusion

Helsingørs nyudnævnte borgmester Venstres Johannes Hecht-Nielsen slipper for at blive sparket ud af sit parti. Et flertal i Venstre i Helsingør besluttede tirsdag aften på et bestyrelsesmøde, at borgmesteren kan beholde sin partibog.

Det står fast, selv om Johannes Hecht-Nielsen kom til magten ved at bryde partiets aftale med Konservative, Lokaldemokraterne og Dansk Folkeparti, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I stedet indgik Johannes Hecht-Nielsen en aftale med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Borgmesterens manøvre foregik uden Venstres borgmesterkandidat Hans Andersen viste besked og kostede den mangeårige borgmester Per Tærsbøl (K) jobbet.

/ritzau/

Johannes Hecht-Nielsen bliver i Venstre. Han var ikke Venstres borgmesterkandidat i Helsingør, men sikrede sig posten med en aftale med S, SF og Enhedslisten.

Offentliggjort Sidst opdateret