Den hemmelige kilde "Eric" i den såkaldte jægerbog er skyld i, at der ikke bliver rejst tiltale mod Thomas Rathsack, som har skrevet bogen "Jæger - i krig med eliten."
"Eric" havde inden bogudgivelsen ingen indvendinger til Rathsacks oplysninger i bogen om en tophemmelig mission.
Men en offentliggørelse af "Erics" identitet vil ifølge auditørerne i dag være en kompromittering af væsentlige hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og forholdet til fremmede magter.
Derfor kommer tvivlen om Rathsacks forklaringer ham til gode, og derfor bliver der ikke nogen sag, siger auditør Peter Otken til Ritzau.
- I en normal straffesag vil man gå til det vidne, der har oplyst et eller andet i for eksempel en gemen voldssag. Men her, på grund af de særlige bevismæssige forhold i dette miljø og fordi vi taler om statens sikkerhed, er der ikke adgang til at skaffe de oplysninger, man normalt kan få, siger Peter Otken.
Han betegner sagen som usædvanlig. På den baggrund vurderer auditørerne altså, at de kan ikke kan bevise, at Thomas Rathsack har overtrådt sin tavshedspligt, og dermed dropper de sagen.
Auditøren henviser til, at det vil være umuligt at føre sagen, fordi oplysninger af hensyn til statens sikkerhed, fremmede magter og tredjemands liv ikke kan kræves fremlagt under et retsmøde. Heller ikke efter rettens bestemmelse, fremgår det af retsplejeloven.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker