Den katolske kirke i Danmarks såkaldte hemmelige arkiv, der rummer sager om mulige overgreb begået af kirkens præster, er ufuldstændigt og hullet.
Dele af arkivet er forsvundet under en flytning, og det kan gøre det svært at efterforske, om der er hold i sagerne mod en række præster, der er anklaget for seksuelle overgreb eller krænkelser, skriver Berlingske Tidende.
Ifølge kirkens talsmand, Niels Engelbrecht, blev arkivet for syv-otte år siden flyttet fra Bredgade til Gl. Kongevej i København. I den forbindelse er en del materiale blevet væk.
- Vi har ledt højt og lavt og alle steder. Men der er simpelthen noget, som vi efter ugers intens søgning må konstatere, vi ikke kan finde, siger Niels Engelbrecht.
Han afviser over for Berlingske Tidende, at kirken bevidst har fjernet papirerne.
De forsvundne papirer kan gøre det meget vanskeligt a få kastet lys over de 26 sager, hvor katolske præster i Danmark er anklaget for sexovergreb og tilnærmelser. Det siger professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde