Henrik Høegh (V) siger i en kommentar til beslutningen om at flytte uddannelserne fra campus i Nykøbing og til Sjælland:
- Det er for mig helt uforståeligt at man laver to hovedcampusser så tæt på hinanden som i Næstved og Vordingborg, når man nu har besluttet sig for kun at lave fire campusser. Det synes jeg faktisk er at negligere og håne Lolland-Falster.
- Nu kan jeg forstå, at Flemming Bonne Hansen vil henvende sig til undervisningsministeren med sagen, så det kan vi jo gøre sammen.
Det er jo vores helt store problem, at når vi ikke kan tilbyde disse uddannelser på Lolland-Falster, så tager vores unge mennesker slet ikke de uddannelser, eller også flytter de herfra, og så mangler vi dem som praktikanter og elever på vores egne lokale institutioner.
Og er de først flyttet hernede fra, så er det de færreste, der flytter tilbage igen.
- Så det her gør det endnu sværere at løfte uddannelsesniveauet på Lolland-Falster. Og det vil også gøre det sværere at rekruttere arbejdskraft til vores institutioner. Og det er derfor, jeg synes, at det er utroligt, at en af de fire campus ikke kunne lande på Lolland-Falster, siger Henrik Høegh. Han vil nu tage kontakt til sine partifæller i Regionsrådet for at forsøge at påvirke dem, inden rådet skal behandle sagen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde