Så har også den danske natur fået sin egen kanon. I alt 24 områder på danmarkskortet er nu ophøjet til særligt populær eller bevaringsværdig natur.
Stederne er: Skagen-Rubjerg Knude, Tranum-Bovbjerg, Vest Stadil-Skjern Enge, Vadehavet, Østlige grænseland, Vejle Fjord-Vejle Ådal, Søhøjlandet, Hald-Karup-Flyndersø, Limfjorden midt, Rold-Vildmosen-Mariager Fjord, Mols Bjerge, Nordsamsø, Kattegat-øerne, Lillebælt, Sydfynske Øhav, Hindsholm, Gribskov-Arresø, Odsherred-Saltbæk Vig, Stevns-Faxe-Møn, Tystrup-Bavelse, Åmosen, Smålandsfarvandet, Saltholm-Vestamager og Bornholm.
Kanonudvalget, som har valgt stederne, overrækker fredag formiddag listen over kategorien "steder" til miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
Han indbød for et år siden befolkningen til at komme med forslag til en naturkanon. Der kom rigtig mange forslag til pattedyr, blomster, fisk og så videre - men kategorien "steder" fyldte specielt meget. I alt indsendte borgerne 1500 forslag, og 800 af dem gjaldt naturlokaliteter af særlig kvalitet, oplyser Miljøministeriet.
Troels Lund Poulsen nedsatte derefter et udvalg med fageksperter og borgere, som nu efter fem måneders arbejde er klar med resultatet.
Naturperlerne udgør blot én kategori af de i alt 17, som kanonen omfatter. I kategorien "steder" har kanonudvalget valgt at fordoble antallet af eksempler i forhold til de øvrige 16 kategorier som pattedyr, fugle, træer og sten, der hver indeholder 12 "vindere".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned