Hest på 700.000 år giver ny viden

Det er lykkedes dem at kortlægge den samlede arvemasse - genomet - fra en 700.000 år gammel hest. Dermed har de slået den hidtidige tidsrekord for dna-analyser med 10 gange.

Knoglerester af hesten har ligget dybfrosne og velbevarede i permafrosten i Yukon-distriktet i det nordvestlige Canada indtil 2003.

Arvemasse fra knoglerne er blevet dna-sekventeret og analyseret af professor Eske Willerslev og hans kollega dr. Ludovic Orlando fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum.

Ved at sammenligne med dna-prøver fra nulevende heste har forskerne opstillet en genetisk tidslinje for hesten, som viser, hvordan den har udviklet sig gennem historien. De opsigtvækkende resultater præsenteres i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

- Resultaterne åbner helt nye døre for udforskning af forhistoriske væsner, som har vandret rundt på Jorden. Vi kan nu gå 10 gange så langt tilbage i tid i forhold til før, siger Eske Willerslev.

De hidtil ældste analyser af arvemasse stammer fra et cirka 70.000 år gammelt fortidsmenneske.

Willerslev og Orlando har i samarbejde med kolleger i Danmark og udlandet sammenlignet deres analyser med dna fra en hest af lidt yngre model på 43.000 år og fra seks nulevende heste samt fra æslet.

Forskerne er også nået frem til, at hestens udviklingshistorie som dyreart begyndte for cirka 4,5 millioner år siden, oplyser Københavns Universitet.

Videnskaben har tidligere ment, at hesten som dyregruppe kun har galopperet på Jorden i 2,5 millioner år. Dermed er hestens stamtræ altså blevet næsten fordoblet i tid.

/ritzau/