Hestekød fundet i svenske Ikea-kødboller

Foto: Polfoto

Tjekkiske myndigheder har fundet hestekød i IKEA's kødboller.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tjekkiske myndigheder har fundet hestekød i svenske kødboller, der serveres i møbelgiganten Ikeas restauranter, rapporterer det tjekkiske nyhedsbureau CTK.

Hestekødskandalen har hærget i Europa i over en måned. Det forklædte kød dukkede i første omgang op i Storbritannien og Irland, hvor det blev fundet i hamburgere og færdigretter.

Siden har skandalen bredt sig til flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

Også så langt væk som i Hongkong er der fundet hestekød i lasagne, der skulle være lavet af oksekød.