Historiker: kongehuset kan noget andet i krisesituationer
Dronning Margrethe holdt sin tale fra Fredensborg Slot, hvor danskere var mødt op med flag for at markere hendes fødselsdag. De stod dog med behørig afstand på grund af coronavirus. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe holdt torsdag fødselsdagstale til danskerne. Her kom hun blandt andet ind på coronakrisen.
Dronning Margrethe overraskede mange, da hun på sin 80-års fødselsdag talte til nationen på tv. Dronningen kom blandt andet ind på den verserende coronakrise.
Og dronningens rolle er, at personificere det nationale fællesskab - både når det går godt, men også når det skidt.
Det vurderer Sebastian Olden Jørgensen, der er lektor med særligt fokus på hofhistorie ved Københavns Universitet.
Dronningen sagde blandt andet, at vi har vist, at vi kan tage os sammen, men opfordrede samtidig til, at vi fortsat holdte fast.
Det budskab har regeringen og myndighederne gentaget et utal af gange, men når det er kongehuset og dronningen er det noget andet.
- Men alligevel så glemmer vi aldrig, at vores politikere er valgt. Og at de står for nogle ting, der sætter skel. Der kan vores kongehus noget andet og særligt i krisesituationer, siger Sebastian Olden Jørgensen.
Han påpeger samtidig, at visse politikere gennem tiden har fået landsfader eller -moderroller, men i kongehuset er man født til det. Derfor kan de det, som dronningen kan, vurderer han.
Selv om talen var relativt kort, så synes historikeren, at majestæten klarede det godt.
- Ikke alene var det en klar og velstruktureret tale. Men jeg synes også, at hun fik afleveret det på en veloplagt måde, siger han.
Det er anden gang på under en måned, at dronningen holder en tv-transmitteret tale til nationen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub