I København og Morsø slukker kommunen nu for hjemmehjælpernes håndskannere. Det sker blandt andet for at give mere frihed til de ansatte i ældreplejen, skriver Avisen.dk.
Københavns Kommune starter til august et forsøg, hvor en gruppe hjemmehjælpere vil få udleveret et stykke papir med adresser og information om borgerne i stedet for håndskanneren.
Opgaverne er de samme som i dag, men det bliver ikke lagt fast, at de skal bruge et bestemt minuttal på hver type opgave. Som en del af forsøget får halvdelen af hjemmehjælperne også mulighed for at skrue op og ned for besøgenes længde.
Hjemmehjælpernes fagforening, FOA, har i årevis efterspurgt mindre registrering for de ansatte i ældreplejen.
- Jeg hilser alle forsøg på nytænkning velkommen, siger sektorformand Karen Stæhr til Avisen.dk.
I Morsø Kommune har hjemmehjælperne kørt vejene tyndt uden håndholdte computere det sidste halve år. Den lille kommune med 21.000 indbyggere blev i første omgang tvunget til det, fordi der ikke var råd til at opgradere det tekniske udstyr.
- Men ændringen har også givet mere kvalitet i ældreplejen, fortæller Rikke Würtz, der er social- og sundhedschef i den nordjyske kommune.
Ønsket om at afskaffe håndskannerne er et tegn på, at der er en ny ledelsesstil på vej i den offentlige sektor. Det vurderer Eigil Boll Hansen, der er forsker på ældreområdet hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF).
- Der er så småt kommet en bevægelse, hvor man tænker, at man nok har lagt for mange bindinger på sosu'ernes arbejdsdag, siger han til Avisen.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned