Hjemmeside og app med coronasvar slingrer ind i det nye år
I appen MinSundhed kan man blandt andet se svar på coronatest. Men man kan også finde andre personlige sundhedsoplysninger. (Arkivfoto). Foto: Tim Barsoe/Reuters
Tim Barsoe/Reuters
Sundhed.dk og MinSundhed var lørdag aften nede ad flere omgange grundet netværksproblemer.
På årets første aften var appen MinSundhed og sundhed.dk nede og oppe igen ad flere omgange. Nu er hjemmesiden og appen atter oppe at køre igen, lyder det.
- Der kan igen logges på sundhed.dk og MinSundhed App, skriver Sundhed.dk omkring klokken 23.30 i en pressemeddelelse.
Omkring klokken 22.30 sendte Sundhed.dk en pressemeddelelse ud om, at der var it-nedbrud, og at it-folk arbejdede på højtryk for at få siderne stabiliseret igen:
- Vi kan desværre ikke give nogen tidshorisont for, hvornår det igen bliver muligt at logge på sundhed.dk og MinSundhed igen.
Sundhed.dk oplyste om problemet første gang lørdag aften kort efter klokken 18.
På sundhed.dk og appen MinSundhed kan man se sine coronasvar og finde andre personlige sundhedsoplysninger.
Coronapas-appen er ikke ramt af lørdagens nedbrud. Dermed var det stadig muligt at dokumentere, om man er vaccineret, testet eller tidligere smittet, hvilket kan være et krav ved for eksempel restaurantbesøg eller rejser.
Fra natten til fredag og frem til fredag formiddag var der ligeledes problemer med sundhed.dk og MinSundhed.
Da var det et nedbrud i et centralt vaccinationsregister, som gav problemer med det digitale coronapas, og også coronapas-appen var ramt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker