Overraskende mange af de hjemvendte danske soldater, der har været på internationale missioner, har brug for hjælp - ikke mindst, fordi de har fået psykiske skader efter udsendelsen.
Det viser antallet af ansøgninger til Fonden Soldaterlegatet, som i 2009 uddelte fem millioner kroner til 250 hjemvendte soldater og deres pårørende. Pengene er gået til juridisk bistand, psykologbehandling, bolig og hjælpemidler.
Den store interesse for at søge økonomisk hjælp er et vigtigt signal om, at der skal holdes fokus på hjemvendte soldater med skader, siger Ann-Christina H. Salquist, der er sekretariatschef for Soldaterlegatet.
- De sager, vi har set gennem fondens første 12 måneder, har vist, at der er stort behov for støtte til tidligere udsendte i internationale missioner, fortæller hun til Hærens Operative Kommandos hjemmeside.
Størstedelen er givet til soldater, der har fået psykiske skader efter tjenesten i udlandet - især dem, der har flere udsendelser bag sig. Soldater, der har fået psykiske mén af tjeneste på Balkan, har søgt og fået 30 procent af pengene. Udsendte til Afghanistan med psykiske skader tegner sig for 20 procent.
10 procent af de fem millioner kroner er gået til efterladte og pårørende. Alt i alt er over halvdelen af pengene givet til personale, der ikke længere er tilknyttet forsvaret, eller som er sygemeldt.
Det er suverænt fagforeninger, der indstiller flest hjemvendte soldater til hjælp fra legatet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker