Sådan siger Venstres forhenværende finansminister Claus Hjort Frederiksen til, at 98 kommuner sidste år brugte 5,6 milliarder kroner mindre end budgetteret.
- Siden vi i 2010 indføre sanktioner, har vi set kommunerne stramme budgetter og overholde aftaler. Det var og er bydende nødvendigt, at aftalerne overholdes. Derfor er det stærkt tilfredsstillende, at kommunerne nu er i stand til at styre udgifterne, siger han.
Som finansminister måtte Claus Hjort Frederiksen lægge øre til kommunernes problemer med at holde udgifter nede til specialundervisning af elever samt på det specialiserede socialområde med handicappede.
- Nu viser det sig, at hvis man vil, så kan man også styre udgifterne, siger han.
S-R-SF-regeringen følger forgænger med en lov, som for fire år lægger budgetloft i staten, de fem regioner og 98 kommuner. Dermed opfylder Danmark kravet om at holde stramme offentlige budgetter i EU's finanspagt, som støttes af 25 af 27 EU-lande.
- Jeg glæder mig til, at loven træder i kraft. Vi får fire årlige lofter. Så skifter fokus fra at vride flere penge ud af finansministeren eller en borgmester til, at det gælder om at få mest muligt ud af de penge, man har, siger Claus Hjort Frederiksen.
Han frygter ikke et skred med et budgetloft for fire år, fordi nogle kommuner så håber på at kunne rette sit underskud i det første år op i det fjerde år.
- Nej, der er sanktioner, som kører overfor kommuner og regioner, siger Claus Hjort Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde