Der er ingen grund til ændringer i regeringen, siger Claus Hjort Frederiksen, efter at partifællen Helge Sander gik med på Brian Mikkelsens flirt med DF.
Toppen af Venstre lægger nu afstand til den seneste tids debat om, at Dansk Folkeparti styrer mod ministertaburetterne.
- Vi har en rigtig god regering, og den, synes vi, skal fortsætte, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Ritzau fra partiets sommergruppemøde på Færøerne.
Han understreger, at samarbejdet med Dansk Folkeparti glider, og at der efter hans mening ikke er nogen grund til at overveje ændringer.
- VK-regeringen har et fortrinligt samarbejde med Dansk Folkeparti, og mig bekendt er der ingen, der har udtrykt ønske om noget andet, lyder det fra finansministeren.
Udmeldingen kommer efter, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) som den første minister i VK-regeringen bød Pia Kjærsgaard og hendes partifæller ind i regeringsvarmen. En flirt, som videnskabsminister Helge Sander (V) godt kunne være med på. I dag understreger Helge Sander dog, at det er et statsministeranliggende, hvorvidt Dansk Folkeparti skal have ministerbiler eller ej.
- Jeg har ingen personlige problemer med at se Dansk Folkeparti i regering. Men EU-politikken umuliggør det her
og nu. Der er nogle forudsætninger, der skal være på plads, og det er noget, statsministeren skal håndtere, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned