Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg (V) vil ikke diskutere, hvordan man kan sikre fædre bedre rettigheder til barsel. Men der er ingen hjælp at hente hos for de fædre, som bliver chikaneret og fyret, når de vælger at tage barselsorlov, oplyser HK, som ikke forstår, hvorfor regeringen ikke vil hjælpe.
- Det er utrolig beklageligt, at Inger Støjberg nægter at tage problemet alvorligt. Jeg mener, det er uacceptabelt, at fædre behandles på den måde af arbejdsgiverne, og det påvirker ligestillingen i Danmark i en meget negativ retning, siger Mette Kindberg, næstformand i HK, i en pressemeddelelse på baggrund af et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg onsdag.
Inger Støjberg vil ikke være med til at tale om at øremærke en del af barselsorloven til mænd, som HK har foreslået som løsning på problemet. Det ville ellers give fædre bedre rettigheder, når de vil tage barsel, mener HK.
- Vi kan jo se, at hver femte far slet ingen barsel tager, og de fædre, der gør, tager i gennemsnit kun 34 dage. Det er jo ikke så mærkeligt, når vi samtidig ser stigning i fyrings- og chikanesager for fædre, der vil på barsel. Mange mænd ønsker altså barsel, men kan simpelthen ikke vinde diskussionen med arbejdsgiveren, siger Mette Kindberg.
Det var Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Julie Rademacher, der havde indkaldt til samrådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker