LOlland-Falster Der var tale om aldersdiskrimination, da fem garvede medarbejdere fra Maribo sidste år blev tvangsforflyttet til SKAT?s betalingscenter i Ringkøbing.
Det mener medarbejdernes fagforening, HK stat, som trækker SKAT i retten i fem sager. Sagsanlægget kommer efter, at meddelte Dansk Told & Skatteforbund har meddelt, at der er fire prøvesager om rådighedsløn og pension på vej.
Dermed er der rejst ialt ni sager imod SKAT i kølvandet på tvangsflytningerne.
- Vi har nedlagt påstand om, at medarbejderne er udpeget alene på grund af deres alder. De var i gennemsnit 56 år, da de blev fyret, fortæller formand for HK stat, Peter Waldorff til Ringkøbing Amts Dagblad.
231 medarbejdere
I alt blev 231 medarbejdere sidste år tvunget til at flytte med jobbet til det nyoprettede betalingscenter i Ringkøbing og kundecentrene i blandt andet Ribe og Hjørring.
De 150 skulle have været flyttet til Ringkøbing. Og her valgte stort set alle fyresedlen frem for forflyttelsen. Blandt dem altså fem kvinder fra Maribo og en af dem var den 58-årige Aase Geert, som efter 40 år i statens tjeneste var meget skuffet over tvangsforflyttelsen af hende og kollegerne.
- Vi er mange sidst i 50?erne, som ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet. For os giver det ingen mening at skulle starte forfra et helt nyt sted, sagde hun den gang Ringkøbing Amts Dagblad.
Oprejsning
Og måske er der oprejsning på vej til Aase Geert og kollegerne fra Maribo.
I hvert fald kræver deres fagforbund 78 ugers løn i godtgørelse for det, som de mener, er uberettigede fyringer. Københavns Byret har endnu ikke berammet de fem sager. Forbundets advokat har krævet tre dommere, da han mener, at diskriminationssagerne har principiel karakter.
Christian Axell
redaktion@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker