En ny spørgeskemaundersøgelse viser, at behandlingen af hoftebrudspatienter er mangelfuld. Selvom de ældre hoftebrudspatienter har risiko for at udvikle knogleskørhed, bliver kun 56 procent henvist til udredning og medicinsk behandling. Det skriver Dagens Medicin.
- I hvert fald 80 procent af hoftebrudspatienterne bør medicineres. Så antallet af patienter i medicinsk behandling er skræmmende lavt, siger overlæge på Hillerød Hospital, Pia Eiken, til bladet.
Pia Eiken, der er førsteforfatter på undersøgelsen, fortæller, at en nylig undersøgelse med data fra 2004 viste, at kun lidt over ni procent af kvinderne og fire procent af mændene med hoftebrud kom i efterfølgende medicinsk behandling.
Undersøgelsen viser yderligere, at mindre end halvdelen af de ortopædkirurgiske afdelinger skriver til den praktiserende læge, når hoftebrudspatienterne har risiko for knogleskørhed.
Og det er ikke kun kirurgiske afdelingernes formidling, der er mangelfuld.
Kun hver tredje hoftebrudspatient får foretaget blodprøver på afdelingerne, selvom det ellers kan give klare svar på, hvad der kan være en medvirkende årsag til svage knogler.
Hoftebrud kan være livsfarligt for ældre. 24 procent af mændene og 15 procent af kvinderne dør af komplikationerne ved hoftebrud inden for tre måneder, skriver Dagens Medicin.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde