Historiske udlevering af dansker til USA er skudt til hjørne. Politiet må ikke sende kvinden ud af landet, før hendes muligheder i retsvæsnet er helt udtømte.
Den narkomistænkte Camilla Broe har trukket en halv sejr hjem. Højesteret har bestemt, at der nu skal være ro om sagen, indtil det er afklaret, om den skal helt til tops i retssystemet.
Camilla Broe står til at blive den første dansker, der skal udleveres til en retssag uden for EU. Det er de amerikanske myndigheder, der har efterlyst hende i en sag om indsmugling af ecstasy.
Senest har Østre Landsret besluttet, at kvinden godt kan udleveres. Men fordi sagen er principiel, vil hendes advokat, Michael Juul Eriksen, forsøge at få Højesterets vurdering af selve udleveringen.
I princippet kunne politiet sætte gang i udleveringen umiddelbart efter landsrettens godkendelse. Men nu Højesteret altså bestemt, at Camilla Broe ikke kan sættes på et fly til Miami, før Procesbevillingsnævnet har talt. Nævnet er den portvagt, der bestemmer hvilke sager, som kan få særlig tilladelse til at komme for Højesteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker