Det hemmelige højreradikale netværk ORG har mere end skarpe holdninger til indvandrere og deres støtter.
Netværket råder også over våben og har pengestærke bagmænd i organisationen, der er opbygget gennem mere end tyve år.
Det skriver den venstreorienterede researchgruppe Redox i en hundrede sider lang rapport, der er offentliggjort fredag.
I rapporten skriver Redox, at ORG gennem "disciplineret dobbeltspil [har] skabt forbindelser langt ind på den pæne højrefløj, ligesom man i dag er blevet samlingspunkt for folk fra det danske erhvervsliv, militæret og politi".
Fra netværket stikker adskillige grene i forskellige retninger, blandt andet til en privatskole i Aarhus, som Politiken skriver i sin fredagsudgave. Andre projekter tæller to kampsportsforeninger og en skydeklub.
Foreningen, der i dag tæller medlemmer fra en lang række yderligtgående højrefløjsgrupper, har pengestærke bagmænd og viden, som tilsammen udgør en potentiel fare for såvel venstrefløjen som samfundet som helhed, skriver Redox.
Researchgruppen konkluderer, at ORG tilsyneladende forbereder sig "til et voldeligt opgør med "landsforrædere" og indvandrere."
ORG har reageret på de seneste dages historier i Politiken ved at politianmelde avisen for at viderebringe ulovligt fremskaffede dokumenter. ORG hævder, at Redox, som Politiken har brugt som hovedkilde, har skaffet sig viden ved hjælp af hackerangreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker