Højspændt klimakonference nærmer sig overtid

Det vurderer flere kilder. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) mener dog, at en aftale er inden for rækkevidde:

- Hvis ellers processen ikke kokser fuldstændig, er jeg moderat optimist på, at det lykkes. Men det kan også sagtens falde på gulvet, siger han til Ritzau fra Doha.

Der forhandles stadig om klimafinansiering til udsatte ulande, om en forlængelse af Kyoto-aftalen fra 2013 for EU og enkelte andre lande, og om en køreplan, der i 2015 skal føre til en ny global klimaaftale, som forpligter alle lande fra 2020.

Det er uvist, om Danmark kan vinde tilstrækkelig opbakning til et forslag, som Martin Lidegaard har drøftet med EU-kredsen og en række ulande - nemlig at klimakonferencen i 2014 bruges til at planlægge nye CO2-reduktioner frem mod 2020.

- Det er en svær opgave, vi har sat os selv på, men den er ikke tabt endnu. Der er god støtte fra nogle af EU's store lande og fra mange ulande og østater, som tænker helt parallelt. Men USA og Kina - de bliver svære, siger Martin Lidegaard.

EU har efter 10 timers interne forhandlinger torsdag fundet et kompromis i en strid, som i årevis har kastet skygger over Unionens klimapolitik: Spørgsmålet om, hvad der skal ske med de store mængder "varm luft", Polen og andre østlande råder over.

Varm luft er betegnelsen på ubrugte klimakreditter, som landene har tilovers, fordi de i Kyoto-aftalen fik godskrevet al den CO2, de sparede atmosfæren for på grund af det industrielle sammenbrud efter kommunismens kollaps.

Disse CO2-kvoter kan nu føres over i en ny Kyoto-periode, men på en sådan måde, at intet land må dække mere end 2,5 procent af sine reduktioner med indkøbt "varm luft".

- Det er ikke blevet, som jeg ønskede, men vi har fået lagt stramme begrænsninger på. Dette er jo hjerteblod for Polen og andre, der betragter det som guld i kælderen. For os andre er det varm luft, som er direkte ødelæggende for en ny aftale, siger Lidegaard.

Ifølge klimachef John Nordbo fra WWF Verdensnaturfonden er der ikke styr over processen på COP18.

- Ministrene ved ikke, hvornår de forventes at forhandle om de mest komplicerede spørgsmål. Det betyder, at ingenting flytter sig, og der er en reel risiko for, at de bundne opgaver ikke bliver løst, siger han.

- Vi kan stå søndag formiddag uden at vide, hvilke regler der skal gælde under Kyoto-protokollen fra 1. januar 2013, og hvilke lande der har hvilke forpligtelser. Og vi kan stå uden indikation af det fremtidige niveau af klimafinansiering, frygter WWF's klimachef.

/ritzau/