Dronning Margrethe må holde på hatten, når hun fredag på sin 70-års fødselsdag skal vinke til de mange danskere, der er mødt op for at fejre hende. Sådan lyder meldingen fra DMI.
Dagen bliver nemlig blæsende fra nordvest med jævn til frisk vind og med mulighed for kraftige vindstød.
Dog kan dronningen glæde sig over, at efter en skyet fødselsdagsmorgen klarer det op og bliver en dag med en del sol. Temperaturerne kan snige sig op på 12 grader i de varmeste dele af landet.
I løbet af aftenen og natten, når dronningen og de mange gæster fester på Fredensborg, bliver det igen mere skyet.
Weekenden bliver en blandet fornøjelse, hvor vi både kan se frem til solstråler, men også risiko for mindre regnbyger i løbet af dagene.
Lørdag griber vinden igen fast og bliver jævn til hård fra vest, mens nordjyderne kan opleve kuling. Alligevel bliver det en smule varmere, end på dronningens festdag, for temperaturerne ligger mellem 8 og 13 grader.
Søndag tager vinden igen af og bliver jævn til frisk, og også her kan danskerne se frem til forårsvejr med 8 til 13 grader.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker