Rutger Hauer, hollandsk-født skuespiller med Hollywood som base, er i øjeblikket i Århus, hvor han medvirker i optagelserne af en ny dansk komedie.
Hauer sagde med kort varsel ja til en rolle i filmen "Alle for én".
Instruktøren Rasmus Heide, der også har skrevet manuskriptet sammen med Mick Øgendahl, blev ringet op af Rutger Hauer, der gav sit tilsagn få dage efter, at Heide havde sendt manuskriptet til den 66-årige skuespiller.
Filmens producer, Ronnie Fridthjof, konstaterer i en pressemeddelelse, at det næsten føles "uvirkeligt" at have Hauer på rollelisten. Den Rutger Hauer, der er blevet berømt via film som "Blade Runner" og "RoboCop".
- Jeg er ham meget taknemmelig for, at han vil hjælpe os. I forhold til de store amerikanske budgetter har han valgt denne film, fordi han kan lide den, og ikke fordi det er hans pensionsopsparing, der kommer til udbetaling, siger Fridthjof.
Filmen "Alle for én" får biografpremiere til februar. Bag den står det samme team og produktionsselskab, som skabte komedierne "Blå mænd" og "Julefrokosten".
Ud over Rutger Hauer omfatter rollelisten bl.a. Jonatan Spang, Mick Øgendahl, svenske Lisa Werlinder, Charlotte Fich og Mille Dinesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie