Venstre og regionsrådsformand Carl Holst ser ud til at bevare posten som formand for regionsrådet i Syddanmark. Partiet kom uændret ud af valget med 13 mandater - efter at det oprindelig først havde stået til 14 mandater i Ritzaus opgørelse.
I stedet henter Lokallisten Region Syddanmark i det endelige resultat et enkelt mandat takket være et valgforbund med mindre partier.
Hvis Carl Holst kan stole på støtte fra traditionelt venskabelige partier, som De Konservative og Dansk Folkeparti er der ingen problemer.
De Konservative går to mandater tilbage til fire, men samtidig øger Dansk Folkeparti med et enkelt mandat, ligeledes til fire. Samlet har de to partier samt Venstre et flertal i rådet.
Det Radikale Venstre, som henter et enkelt mandat, ventes i øvrigt også at stå bag Carl Holst.
Socialdemokraterne, der har Poul-Erik Svendsen som topkandidat, må sluge et mindre valgnederlag, idet partiet mister to mandater og lander på 12.
Så hjælper det umiddelbart ikke stort, at SF fik et flot valg og gik fire mandater frem til i alt seks. Det giver kun S og SF 18 mandater - og ikke de 21, som Poul-Erik Svendsen håbede på at nå sammen med SF.
Enhedslisten mister sit mandat.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde